Jubilæumsrejsen i foråret gik til det 5-stjernede resort Peralada Wine, Spa & Golf. Og som det antyder var det et resort der spændte bredt - lige fra en skøn golfbane, til et lækkert spaområde og ikke mindst et resort hvor vinen spiller en væsentlig rolle. Peralada ejer selv deres egne vinmarker - 5 forskellige i området - og disse skulle vi også stifte bekendtskab med ved en planlagt vinsmagning. 

Vi havde endnu en gang samlet et fantastisk selskab, der alle kunne mødes til frokost på skønne Peralada Resortet og få en fælles opstart på rejsen. På turen var SG Promotion og Downunder endnu en gang sponsorer - og her fra skal der lyde en stor tak til Jan, Peter og Steen for denne flotte opbakning. 

Turen bød på en masse oplevelser og muligheder for sparring og networking med hinanden. Vi oplevede også 4 dejlige golfrunder i skønt forårsvejr i det nordlige Spanien, heraf en på Spaniens bedste golfbane, PGA Catalunya. Virkelig en golfbane i særklasse og en oplevelse for alle der spillede med denne dag. En aften var vi også på Michelin restaurant - på et slot i byen også ejet af hotellets ejere.

Samlede vindere af den gennemgående turnering blev: 

1. Peter Nørgaard, SG Promotion

2. Steen F. Pedersen, Downunder

3. Carsten Lange, Mediter Real Estate

 

Vinder af turens tællende runde til vores samlede Order of Merit blev: 

1. Michael Rand, Audi Fredericia

 

Alt i alt nogle dage med mulighed for at udvikle vores relationer endnu en gang. Tak til alle for opbakning til turen og for dejligt samvær under sydlige himmelstrøg.