Vi startede vores 10-års jubilæumsår med en både hyggelig og spændende nytårskur hos et af vores loyale og mangeårige medlemmer og partnere, Audi Fredericia. 

Her hørte vi bl.a. om udviklingen af mobiliteten de kommende år, og hvilke ændringer det giver i fht. behovet for at købe, leje, lease bil i fremtiden. El-biler var et af hovedtemaerne - og vi fik præsenteret Audi's første bud på en bil nu og for fremtiden: Audi E-Tron. Samtidig fik vi indblik i nogle af de nye modeller, der ellers kommer i 2019 og de kommende år. 

Marko Filipovic fra Connection Management inspirerede også ud fra overskriften: "Lad ikke nøglerne til din lykke være i andres lommer". Noget der satte gang i eftertænksomheden hos tilhørerne - og der blev skabt en god debat og drøftelse om mulighederne der ligger lige foran en. 

Tak til alle for opbakning til eventen - og en god start på 2019. Specielt tak til Audi Fredericia og Michael Rand & Co. for en rigtig god eftermiddag i fantastiske rammer.