Vi er glade for at byde velkommen til Audi i Fredericia som ny partner og Platin medlem i DRIVE business. Vi talte med salgschef, Michael Rand, i forbindelse med opstarten af samarbejdet, og han gav følgende udtalelser om det nye samarbejde:

"Audi Fredericia og jeg har fået et fantastisk godt indtryk af vores "nye familie" - det er faktisk sådan vi ser på vores kunder og samarbejdspartnere. Vi tror på, at ved fælles gode oplevelser og udvikling sammen, får vi skabt de bånd, der giver langvarige relationer. 

Selvom golfen er et væsentlig omdrejningspunkt for fællesskabet, og vi pt. ikke er "golfspillende" tror vi alligevel på, at de fælles oplevelser, vi går i møde vil give alle medlemmerne et boost ind under hjelmen - der sker rigtig meget hos Audi, og vi glæder os meget til at indlemme fællesskabet i vores ånd i de kommende år og vise de muligheder, der kan skabes sammen. 

Vi glæder os også til at give et kig bag kulisserne hos Audi Fredericia og fortælle lidt om "ordnung muss sein" og processer, "Vorsprung durch technic" og især omkring kundetilfredshed som er vores store passion. Bag alle disse flotte ord driver vi selvfølgelig også en bil-forretning, som har vægt på de hårde værdier som, indtjening og vækst, der i dagligdagen glæder vores aktionærer :-)) 

Vi ses i 2015!"

 

Vi takker Michael Rand for de flotte ord om samarbejdet og glæder os til at få startet samarbejdet op i den kommende tid. Velkommen til DRIVE business!