Vi har nu været i gang i 2 uger i vores nye DRIVE active gruppe. Og fået en super god start med indtil videre 8 deltagere i gruppen - og forhåbentlig flere på vej. Erik W. inspirerer os til at komme i topform - men kan også svinge pisken, hvis det bliver nødvendigt. Bedst af alt er, at uanset hvilket niveau man starter på, så er der plads til alle - målet er, at vi hver især rykker os fremad fra udgangspunktet - og gerne så meget som muligt.

Til at gavne vejen mod topformen får vi udleveret madplaner og udstrækningsøvelser og i det hele taget personlig rådgivning, der rækker ud over de fleste almindelige fitness-hold. Og stemningen er i top under træningen, hvor vi alle både udfordrer hinanden men også har en super stemning - og ellers indfinder den sig i hvert fald efter træningen, når den står på spa og fredagsbar på det skønne Comwell.

Træning hver fredag kl. 15-16.30 og med mulighed for massage inden træningen fra kl. 12-15 mod forudbestilling. Håber også snart vi ser DIG!