En event med masser af fart over feltet - på Europas største indendørs gocart-bane - og i konferencelokalet med fokus på Viljen til at vinde med Erk W.

Det var første fælles event i 2015, og bl.a. blev 10 nye medlemmer introduceret til netværket. Velkommen til alle nye. Desuden blev Audi DRIVE Challenge 2015 introduceret, årets gennemgående golfturnering hvor 4 bedste af 6 turneringer tæller med. Ligeledes stiller Audi Fredericia sammen med DRIVE business 4 Audi på højkant til hole-in-one præmier i løbet af året. Første gang en Audi A3 Cabriolet til næste event fredag d. 17. april på Kellers Park Golf Club.

Alle var klar til Formel 1 løb og efter opvarmning var vi klar til løbet over 2 afdelinger. Flere måtte strække gevær undervejs i forsøget på at komme hurtigt rundt på den svære bane med mange sving. Men efter de 2 afdelinger kunne vi kåre de 3 til vinderskamlen. Ind på en flot 3. plads kom Tonni Eriksen, Madam Himmelblå, på en endnu flottere 2. plads kom Poul Christensen, EA Værktøj og en suveræn vinder af begge afdelinger blev Michael Rand, Audi Fredericia, og her må vi konstatere, at Michael har benzin i blodet og måske kan være Audi's nye bud på en Le Mans vinder, efter Tom Kristensen har indstillet karrieren!

Resten af dagen blev en spændende inspiration med Erik W om Viljen til at vinde. Med stor fokus på den personlige udvikling, om at være autentisk, om at være den bedste udgave af dig selv, om at sammensætte vinderteams og ha' vinderattitude og meget mere. Erik havde også inviteret gæstetaler Jesper Johansen fra Moving ads til at komme med et indlæg om, hvad god kommunikation kan gøre for dine kunder. Han kom med flere gode eksempler på events, som underbygger din virksomheds DNA og hvor vigtigt det netop er, at man altid optræder troværdigt og ikke foregiver noget, man ikke er. Til gengæld kan vel gennemførte events også være med til at skabe "magic moments" og opbygge tillid og loyalitet hos dine kunder.

Tak til Erik og Jesper for spændende inspiration - og til alle deltagende medlemmer af DRIVE business. Der var som sædvanligt en fantastisk stemning på dagen, og alle var proaktive, nysgerrige og positive. Tak for det. Vi ses på Kellers Park Golf Club d. 17. april.......