Vel hjemme efter en herlig DRIVE business tur med Audi i førersædet som leverandør af 8 stk. fantastiske biler til turen. Tak til alle drivere for at være med til at skabe en super stemning på turen.

Vi fik undervejs behandlet flere spændende business-emner, som eks. temagrupper, det at få succes med at flere virksomheder kan afholde en event sammen, tilbagemeldinger på oplæg på bolig i Spanien og i det hele taget tid til at lære hinanden bedre at kende og udvikle vores relationer med hinanden. Tak til Carsten Lange for interessant boligoplæg.

På turen blev også spillet golf, både makkermatch, individuel og som hold. På den bedste og femtebedste golfbane i Tyskland. Der blev spillet 2 matcher i Audi DRIVE Challenge, og her bliver vinderen kåret til årets julefrokost. Der var præmier til de daglige vindere, og så fik vi ikke mindst kåret vinderne af årets DRIVE Ryder Cup 2015. Kaptajn Holger Westman fra Team Schnitzel var forsvarende mestre, men måtte sammen med sit hold denne gang kapitulere til det vindende hold, bestående af følgende: Lene Krüger (kaptajn), Henrik Fink (Kaptajn), Peter Bjerremand, Klaus G. Pedersen, Lennart Vig, Niels Mølby, Ib Langkjær, Jens Elkjær Jørgensen, Flemming Jakobsen og Alfred Madsen. Tillykke til vinderne med pokal, champagne og 1 års håneret.

En speciel tak skal lyde til Michael Rand og Michael Kjær Thomsen fra Audi Fredericia for super opbakning og service på hele turen. I var med til at gøre denne tur speciel og helt unik.